Nyhedsbrev lanceret af PointBlog.dk
8. december 2008Vi er stolte af i dag at lancere det sidste nye tiltag på PointBlog.dk. I dag er PointBlog.dks nye ugentlige nyhedsbrev blevet udsendt for første gang - det giver brugeren en ugentlig opdatering om begivenheder på deres egen blog, på selve PointBlog og ikke mindst gør nyhedsbrevet dem opmærksom på de nyeste tjen-point-muligheder på bloggen.
Vi håber, at dette kan være med til at skabe endnu mere aktivitet på og interesse om PointBlog.dk, hvilket i sidste ende vil komme både os, bloggerne og ikke mindst vores samarbejdspartnere til gode.