Godt vækstår!

7. januar 2009


Alle hos CM Network A/S ønsker vores samarbejdspartnere rigtig godt nytår!

Vi vil benytte lejligheden til at kigge tilbage på året der er gået og året, som vi står overfor.

CM Network i vokseværk
2008 var et begivenhedsrigt år for CM Network A/S - "A/S" er blot en af de mange nye tiltag, som er taget i det sidste år, da CM Network d. 30. juni skiftede virksomhedsform til aktieselskab.

På CM Network fronten er der desuden også sket en voldsom stigning i medarbejdertallet med hele ni ansættelser og en afskedigelse i 2008, hvilket også har medført, at PointShop er lanceret i Tyskland, Frankrig og Finland med stor succes, ligesom der er lanceret en helt ny del af pointuniverset - PointBlog, der indtil videre er lanceret i alle PointShop-lande med Norge ventende lige om hjørnet.

Et revolutionerende år for PointShop
År 2008 var året, hvor PointShop.dk gik en helt ny vej for at brande sig ved at blive medhovedsponsor for AaB Håndbold, der under sponsoratet har leveret præstationer på højeste niveau og dermed brandet PointShop for hele Danmark.

Dette skete i sammenhæng med en total relancering af pointuniversets flagskib, da PointShop v2 blev lanceret d. 1. august 2008. Med relanceringen er PointShop blevet mere brugervenligt og overskueligt, så brugerne, der spillede en aktiv rolle i relanceringen, blev mødt af et væsentligt forbedret PointShop, der desuden også udstyrede PointShop med en helt ny grafisk profil.

Der hersker ingen tvivl om, at relanceringen har spillet en væsentlig rolle i den voldsomme stigning i medlemstallet, som er set henover 2008, hvor medlemstallet er mere end fordoblet i forhold til sidste nytår.

Det er ikke kun for PointShop, at 2008 har været et stort år. Der er opstartet en lang række nye selskaber under CM Networks holdingselskabs vinger: Kejserens Group ApS(tidligere Kejserens Klæder ApS), Plusservice ApS(tidligere DateMig.dk ApS) og ForbrugerPost ApS.

Et ønske om videreudvikling på et succesfuldt år
I 2009 vil der blandt andet blive fokuseret på at ride videre på bølgen fra 2008 ved at arbejde hårdt for at optimere de mange nye tiltag fra 2008, så de bliver bedre og bedre. Som en del af denne målsætning er naturligvis også at fortsætte den store stigning i medlemstallet på PointShop, hvor vi allerede nu er tæt på at runde 2,5 mio. medlemmere.

Udover dette vil 2009 også bringe en række nye tiltag, der både vil betyde en udvikling af nuværende produkter og helt nye tiltag, der vil være med til at styrke CM Network A/S position på markedet.

Vi ser frem til 2009s udfordringer og glæder os til at løse dem med hjælp fra vores gode samarbejdspartnere, med hvem vi håber fortsat at skabe store resultater.


Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Vi er altid til at få fat på. Har du noget på hjertet eller mener du, vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så hold dig ikke tilbage, men giv os et kald eller send en e-mail...


Support

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook