Serviceklub.dk støtter De Danske Hospitalsklovne
23. december 2011
Serviceklub.dk donerede d. 16. december 4.000 kr. til De Danske Hospitalsklovne som led i en kampagne, der har kørt gennem Facebook-gruppen "Hjælp De Danske Hospitalsklovne".
Når Facebookgruppen nåede 4.000 medlemmer, så ville Serviceklub.dk donere pengene og gruppen er nu oppe på ca. 29.000 medlemmer.
Vi takker de mange mennesker, der har ønsket at støtte projektet, og vi håber, at donationen kan hjælpe De Danske Hospitalsklovne med fortsat at sprede glæde hos indlagte børn og deres familier.
På billedet nedenfor ses Plusservices Brand Manager Karen Nielsen, idet hun overdrager donationen til Tut, der repræsenterede De Danske Hospitalsklovne.
