Et stykke dansk internethistorie får nye ejere

15. juli 2010


Det er et stykke dansk internethistorie, der pr. 1. august 2010 får nye ejere, når Plusservice ApS overtager det 11 år gamle Lotto24.dk.

Vi skal helt tilbage til 1999 hvor Mads Peter Veiby og en partner startede Lotto24 med et simpelt koncept: det skal være gratis at spille lotto.

Alle gevinster er reklamefinansieret og hovedpræmien er 11.111 skattefrie kroner.

Lotto24 har i dag over 100.000 registrerede medlemmer, og dagligt spilles der flere tusinde gratis lottospil. For få måneder siden blev Lotto24 landskendt for i højesteret at have vundet over Danske Spil A/S i en principiel sag, der giver tilladelse til at bruge navnet ”lotto” i Lotto24-sammenhæng. Sagen har verseret i 8 år og har været igennem 2 retsinstanser.

Virksomheden, som stammer helt tilbage fra de glade dot-com dage, har gennemlevet både op- og nedture. Lotto24 har således overlevet en af de værste finansielle nedture i landets historie samt et 8 år langt sagsanlæg mod en af Danmarks største virksomheder.

Plusservice ApS ejes 50 % af Magnus Kjøller Holding og vi ser meget frem til arbejdet med Lotto24, der ved tilførelsen af ny energi og erfaring samt udnyttelsen af oplagte synergi-muligheder kan løftes op på et nyt - internationalt - niveau.

Lotto24 fortsætter sin drift fra Aalborg med Kim Bengtsen som driftsansvarlig.


Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Vi er altid til at få fat på. Har du noget på hjertet eller mener du, vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så hold dig ikke tilbage, men giv os et kald eller send en e-mail...


Support

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook