PointShop inviterer til brugermøde
7. april 2011
På PointShop arbejder vi hele tiden på at skabe en endnu bedre oplevelse for alle parter. Vi er i løbende dialog med samarbejdspartnere, og vi ønsker et lignende samarbejde med vores brugere. Derfor inviterer vi 10-15 af vores brugere til brugermøde på vores kontor i morgen d. 8. april 2011.
Her vil de få mulighed for at fortælle, hvad de synes om PointShop og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at gøre deres oplevelse endnu bedre. Som tak for hjælpen får de en rundvisning på kontoret samt en middag i Aalborg.
Vi glæder os til arrangementet og til at indgå i en dialog med brugerne, så vi sammen kan holde PointShop som Nordeuropas førende aktør inden for incitamentsmarkedsføring.
