Penge og støtte til Dansk Røde Kors
21. juli 2011
Tørken og fattigdommen i det østlige Afrika er nu så alvorlig, at FN kalder situationen hungersnød. Humanitære organisationer er forsigtige med at bruge ordet, og det er første gang i 19 år, at det bliver anvendt i Somalia.
Hungersnøden indebærer, at over 30 procent af alle børn er underernærede og fire ud af 10.000 dør hver dag.
Vi har derfor valgt at donere 2.000 kr. til Dansk Røde Kors og samtidig - og måske mere vigtigt - spredt budskabet til PointShops knap 7 millioner brugere fordelt over 7 lande.
Selvom 2.000 kroner ikke umiddelbart lyder af meget, rækker det alligevel til 142.000 liter rent vand, 10 barselspakker eller 13 midlertidige husly.
Du kan selv være med til at gøre en forskel. Klik her for at gøre dit bidrag.