Tragedien i Norge

22. august 2011



D. 22. juli 2011 blev Norge ramt af et grusomt terrorangreb, da en højreekstremistisk terrorist bragte en bombe til sprængning i Oslo centrum og efterfølgende skød mere end 60 politisk aktive unge og hjælpere på AOFs sommerlejr på øen Utøya.

Den største tragedie i fredstid i Norges historie har sat sine tydelige spor - ikke kun i Norge men også i resten af verden og særligt her i Skandinavien, hvor vi pludseligt oplevede terrorismens grufulde ansigt på tætteste hold. I dagene efter angrebet gik alle vores tanker til de pårørende og naturligvis de af vores brugere og samarbejdspartnere, der var påvirket af angrebet.

34 PointShop-medlemmer blandt ofrene
På intet tidspunkt havde vi dog kunne forestille os, at angrebet ville komme så tæt på, som det kom, da vores norske Country Manager i PointShop kunne berette, at 34 af de omkomne var brugere af PointShop og/eller PointBlog. Det er med overordentligt tungt hjerte, at vi har måtte tage afsked med disse brugere.

Samarbejdspartners kontor ødelagt
Angrebet på Oslo centrum kom også ekstra tæt på, da vi hørte fra vores samarbejdspartner TradeDoubler, at deres kontor var lokaliseret i en af de mange ødelagte bygninger i regeringskvarteret. Vi sender naturligvis også vores tanker til dem og priser os samtidigt lykkelige for, at de - trods alt - kun blev ramt af materielle skader.

Markeret på PointShop i hele Europa
I går - på den nationale mindesdag - markerede vi vores medfølelse med alle pårørende og det norske folk ved at informere om de tragiske omstændigheder på PointShop i alle lande, hvor også forsiden var dekoreret med norske flag. Se den omtalte infoside her.

Æret være de omkomnes minde.

Tragedien blev i går markeret med en lille og sober dekorering af PointShop


Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Vi er altid til at få fat på. Har du noget på hjertet eller mener du, vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så hold dig ikke tilbage, men giv os et kald eller send en e-mail...


Support

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook