10.000 kr. i findeløn - vi søger 2 web-udviklere (ASP.NET)
7. oktober 2011
I forbindelse med udviklingen af vores nyeste koncept, PointTrade, søger vi 2 kompetente ASP.NET web-udviklere, der skal deltage i hele udviklingsprocessen, bygge sitet op og være med til at stå for den daglige drift efterfølgende. De vil indgå i et kreativt team, der foruden dem selv vil bestå af en daglig leder og en forretningsudvikler.
For at sikre så mange og så gode ansøgninger som muligt, har vi valgt at give en henvisningsbonus på 10.000 kr., såfremt du henviser en kandidat, der senere ansættes i en af de to stillinger. Så læg hovederne i blød, og hvis du kender en, der er som skabt til jobbet, så bed ham/hende ansøge via dette stillingsopslag.
PointTrade er et helt nyt - og stadig hemmeligholdt internetkoncept, der skal være med til at udvide vores "point-univers", der i forvejen kendes fra PointShop- og PointBlog-koncepter. Lige nu har vi kun en god idé... Der er derfor rig mulighed for at være med til at sætte sit eget præg på konceptet!
