Heldagsevent med supportere
16. november 2011
Fredag d. 18. november har vi besøg af Nordic Call, der sidder med den daglige drift af vores telefonsupport på PointShop og PointBlog.
Her vil vi bruge tid på både relationsopbygning og uddannelse i vores koncepter, så der fortsat fremover kan ydes support på et niveau, der giver brugerne en god oplevelse. Derudover handler det også om at få sat ansigt på hinanden - supporterne sidder til daglig i København og Malaga. Plusservice ApS vil også være repræsenteret, da Nordic Call ligeledes driver deres telefonsupport på Serviceklub og Lotto24.
Support Manager Steffen Hansen har sammen med Adm. Direktør i PointShop Thomas Kock og Business Developer i PointBlog Rasmus Svenstrup sammensat et program, der blandt andet byder på viksomhedspræsentationer, deltagelse i daglige rutiner på kontoret og en afsluttende middag i Aalborg. Vigtigst af alt præsenterer Steffen en række nyudviklede værktøjer for supporterne, der vil lette deres arbejde fremadrettet.
Som et resultat af alle supporternes deltagelse i arrangementet, så vil telefonsupporten på de omhandlende sites være lukket fredag d. 18. november 2011.
