Vi cykler for verdens fremtid med Tour de Future

5. april 2013


Når Tour de Future for andet år i træk løber af stablen om nogle uger, så kickstartes karavanens rejse i Aalborg den 18. april. Her bliver det med CM Network A/S som lokalsponsor for eventet, der er arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Studiecykel.dk.

Tour de Future er en cykelkaravane, der cykler gennem 15 danske byer. Formålet med karavanen er at sætte politisk fokus på begrebet Mad-Benzin. Hvert år benyttes store mængder mad til biobrændsel. Mad der produceres i nogle af verdens fattigste lande, hvor folk må sulte og forlade deres hjem for at gøre plads til produktionen. Dét vil Tour de Future sætte fokus på ved at mobilisere tusindvis af cyklister til at deltage i karavanen.

Som lokalsponsor støtter vi arrangementet med et beløb på 18.500 kr., og vi er samtidig med til at sætte vores præg på karavanen, når den rammer Aalborg. Ti CM Network A/S cykler vil således lede karavanen på den 20 km lange rute - disse køres blandt andet af unge afrikanere, der deler deres historie. Andre af cyklerne køres af lokale politikere og sportsfolk samt borgere, der kan melde sig selv på Facebook.

Samtidig vil vi også være repræsenteret rundt omkring i bybilledet. Det vil særligt være i forbindelse med den efterfølgende Urban Picnic, hvor der inviteres på grillede majs, lærerige taler og live-musik ved et åbent arrangement.

Vi er utroligt glade for at kunne støtte op om dette projekt og den gode sag. Vi glæder os til i den nærmeste fremtid at kunne afsløre endnu mere for jer omkring Tour de Future og vores støtte. Følg med herpå siden og på vores Facebook page, hvor vi løbende opdatere med flere informationer frem til den 18. april.

Se Huxi Bach forklare om baggrunden for Tour de Future i denne video:


Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Vi er altid til at få fat på. Har du noget på hjertet eller mener du, vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så hold dig ikke tilbage, men giv os et kald eller send en e-mail...


Kundeservice

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook