Ny ansat: Linea Grøntved

18. oktober 2016




Vi sagde i sidste uge velkommen til en ny ansat her hos CM Network. Linea er en glad, smilende kvinde på 19 somre og hun skal det næste stykke tid varetage Cilias opgaver, mens Cilia er på barsel.

Linea fortæller om sig selv, at hun er utrolig kompetitiv. Noget vi hurtigt forstår, dels når hun fortæller, hvordan hun har været konkurrencerytter på højt plan, men også når vi ser hendes tilgang til opgaverne - professionelt og med stort gå-på-mod og et ønske om at lære alt. Når Linea igen vil studere, så vender hun næsen mod København og CBS, hvor hun vil studere Interkulturel Markedskommunikation.

I øjeblikket har Linea sabbatår efter at have færdiggjort sin HHX i sommer. Hun fortæller selv, at hun har som mål at udfordre sig selv og få stærke faglige kompetencer i dette sabbatår - frem for udelukkende at fokusere på at tjene penge til at rejse. Rejserne i sabbatåret skal dog ikke træde helt i baggrunden. Linea og hendes kæreste har i stedet aftalt at tage weekendophold rundt omkring i verden, og mon ikke der bliver plads til storslåede oplevelser i naturen, som hun også fortæller om en glødende passion for.

Det er allerede en fornøjelse at have Linea på kontoret, og vi glæder os til at lære hende bedre at kende. Vil du i kontakt med Linea, så kan hun kontaktes på lig@cmnetwork.com, eller måske er du heldig, at hun tager telefonen, hvis du ringer til os.
Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Vi er altid til at få fat på. Har du noget på hjertet eller mener du, vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så hold dig ikke tilbage, men giv os et kald eller send en e-mail...


Kundeservice

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook