Nyheder

Mød Jofibo – vores nye hjertebarn

18. August 2020

Kender du det her? Du er blevet jobsøgende, og skal derfor i gang med at lave dit CV. Du har ikke skrevet et CV i ti år (ja, måske har du aldrig skrevet et CV?). Og nu stirrer du på en blank skærm med en blinkende cursor. Hvor skal du starte? 

Det er virkeligheden for mange jobsøgende. At skrive et effektivt CV er ikke en kunst, men det er svært. Hvad skal med? Hvor skal du placere dine elementer? 

I begyndelsen af 2019 gik vi derfor i gang med et nyt projekt: Jofibo

Jofibo er et online CV værktøj, hvor vores brugere får hjælp til at oprette deres CV’er og ansøgninger. Værktøjet er udviklet sådan, at det er nemt at bruge, med klare overskuelige funktioner. Her kan alle være med. 

Henover vinteren 2019/2020 har vi testet værktøjet internationalt og vi er stolte af, at vi i dag har  lanceret Jofibo på dansk også. 

Set i lyset af tiden, vi lever i, er timingen for den danske lancering gunstig. Tusindvis af danskere står desværre lige nu i en situation, hvor de enten skal lave nyt CV eller opdatere deres gamle. Mange (nu tidligere) studerende skal også til at i gang med deres første jobsøgning. Derfor har vi valgt at lave en gratis udgave af værktøjet, hvor man kan prøve alle funktioner.

Vi håber, I vil hjælpe os med at teste værktøjet – og giv endelig feedback, så vi kan gøre det endnu bedre. Vi er stadig i beta-mode, så hop ind på siden, opret dig som bruger (det tager to sekunder) og lav dit CV.