Nyheder
Vores pant går til Knæk Cancer
10. October 2014

Siden sidste år har vi doneret alt vores pant til projektet ”Flaskepant til Knæk Cancer – Aalborg” – et initiativ, som to piger fra Aalborg står bag. De startede deres pantindsamling i oktober sidste år, og på nuværende tidspunkt er de oppe på at have samlet 88.400 kr. ind.
Vi synes, det er en super sjov og innovativ måde at samle penge ind til en god sag, og vi har indtil videre støttet deres indsamling med 5.507, 50 kr., som de har hentet hos os i form af tomme dåser og vandflasker. Pigerne har nu sat sig et mål: de vil nå op på 100.000 kr. inden Knæk Cancer showet 25. oktober, hvor pengene bliver doneret. Og vi er slet ikke i tvivl om, at de nok skal nå i mål.